Det er i stilheden, livet gror!

Jeg tror, vi alle ind i mellem føler,
det er tiden, der har os.
Vi er bundet af så mange forskelligartede gøremål,
så vores hjerte og åndedræt slet ikke kan følge med.
En dag må det da blive bedre!
Sådan tænker vi. Vi ønsker os en uanmeldt fridag.
En kæresteaften med tid til nærvær med en anden.

Nu får du muligheden . . .

I kirken vil der hver måned sidst på eftermiddagen være mulighed for en meditationsstund.

Forløbet er meget enkelt:

Kl. 17.00 Mulighed for at få en kop kaffe/the og lige snakke lidt
Kl. 17.15 Meditationen begynder. Vi sidder foran alteret. Kort introduktion til at sidde, tænke og meditere. Oplæg til meditationen ud fra et bibelvers eller billede. Stilhed i 20 minutter. Der spilles stille musik.
Kl. 17.45 Meditationen afrundes

Måske tænker du, 20 minutter er lang tid?
Erfaringen fortæller, at når først man har fundet ro med sig selv, i sit sind og i sine tanker, så er 20 minutter ikke lang tid. Meditationsstunderne er muligheden for ikke at skulle noget som helst.
Har man brug for i stilhed at tænke noget helt andet, er det også muligt.
Kirkerummet er fantastisk til at opleve livet som meget større end alle de måske forvirrende tanker, vi ofte gør
os.
Rummet giver en ro. Der vil være flere tændte levende lys.
Bare det at se ind i en lysende flamme giver en ro, der får modet, håbet og livet til at gro.